Så var det blevet tid til en ny tur til Pilanesberg, og denne gang var vi så heldige at have mormor med. Igen var vi rigtig heldige at se mange dyr på vores tur gennem parken, bl.a. løver, elefanter og næsehorn. Vi var godt trætte, da vi kunne sætte os med et glas rødvin og en stor steak om aftenen 😊
Næste morgen kørte vi igen gennem parken inden vi skulle tilbage til Pretoria. Turen blev dog noget længere end planlagt. Vi ville nemlig køre ud af Kwa Maritane gate men en flok elefanter havde andre planer for os. De ville ikke lade os køre forbi. Bagefter fandt vi ud af at det var fordi der sad et stykke gaffa-tape på skærmen og blafrede. Nå, vi måtte i hverfald vende om og køre ud via en anden gate. Det kostede lige 2-3 timer men så fik vi set en del af parken, som vi ikke tidligere har set.

